Velkommen til Karma Shop DeLuxe Danmark
Det er os en stor fornøjelse at du nu læser om hvem vi er :-)
Vi er en 100% Dansk Webshop som i over 17 år kontinuerligt har været i nethandelen med produkter til hus og have. Vores motto er kvalitet, særpræg, stabilitet og god troværdig service. Vi håber du kan lide vores produkter og kan finde ny inspiration til fornyelse og forskønnelse af dine omgivelser, både ude og inde.
Der vil er hele tiden være masser af flotte nyheder i vores netbutik da vi er stædige, konsekvente og vedholdende i vores søgen efter unika og guf til vores kunder. Ting der kan skabe den gode følelse i både bolig og have, i den rette kvalitet - og ikke findes overalt på nettet.
Forretningsprofil & Koncept
Vi brænder for haveindretning og boligindretning, æstetik og lækre atmosfærefyldte rum, hvor vores produkter er nøje udvalgt til at sætte et personligt præg på omgivelserne. Vi betragter os selv som værende en niche shop for dem som søger det specielle og anderledes, flotte produkter der virkelig kan gøre en forskel, ude som inde. F.eks vores store havefigurer som kan bruges både udendørs og indendørs som flotte rolige monumenter og i en rigtig flot kvalitet.
Stort udvalg af vandkunst og fontæner til haven, der kan skabe den helt rigtige Zen stemning i dit uderum. Vi sælger også håndplukket boligtilbehør som kan supplere din hverdag med ro og overblik. Endvidere et bredt udvalg af forskellig havepynt og havedekoration - hyggelige ting til haven og altanen, som gør det ekstra hyggeligt at være hjemme.
Samt ikke mindst er vi stolte af: - Nordens største og mest alsidige udvalg af indendørs & udendørs krukker og havekrukker i meget høj kvalitet, der kan tåle vejr og vind i Danmark.
Vores stærke side er at vi har meget stor erfaring med håndtering af kundehenvendelser, logistik, indkøb, ordrehåndtering og ikke mindst den gode gammeldags service - Vi kender vores produkter og kan rådgive og vejlede dig på kompetent vis, hvis du har spørgsmål.
Vi går 100% ind for den "personlige" betjening ved kundehenvendelser - hos os bliver du ikke sat i kø, eller bliver efterladt med halve løsninger - den samme person følger altid tingene til dørs.
Konceptet omkring Karma Shop DeLuxe er en stor kreds af eksterne udvalgte leverandører, som vi er vindue for - Derfor kan vi tilbyde vores kunder et helt specielt varesortiment som hele tiden bliver fornyet og suppleret. Det betyder også at vi præsenterer en række produkter som du ikke finder andre steder i handelen, og ofte i begrænset antal.
Grundet at mange af produkterne udgår direkte fra vores leverandørers lager, kan vi holde en skarp og konkurrencedygtig pris på vores sortiment af Interiør og Eksteriør til Bolig og Have.
Hvem er vores kunder ?
Udover at servicere vores skønne privatkunder, håndterer vi også større leverancer til: offentlige institutioner, virksomheder, hoteller, byrum, boligforeninger, plejehjem, indkøbscentre, havearkitekter, anlægsgartnere og indretningsarkitekter rundt om i Danmark, som søger niche produkter i den rette kvalitet.
Hvorfor hedder i Karma Shop ?
Simpelthen fordi KARMA for os er, balance. Der findes god karma og dårlig karma i folkemunde, og i virkeligheden er ordet karma lige midt imellem - og det er jo sådan livet reelt er. Der er gode tider og mindre gode, altså handler det vel om at finde den gyldne middelvej, gennemsnittet, hverken mere eller mindre, hverken op eller ned, hverken ud eller ind - Men lige i centrum af midten - så får man det bedste overblik. Vores rejse er gået begge veje, som for de fleste, og nu holder vi os lige spot on på KARMA.
Køb online uden forstyrrelser
Vi er nok lidt old school i vores mindset og kører en såkaldt organisk butik - Dvs at vi ikke indsamler anmeldelser og kundeudtalelser, samt bomber vores besøgende med chatrobotter og pop ups konstant for at tilmelde sig nyhedsmail, få rabatter mv - Det må være rigeligt at man skal tvinges til at tage stilling til cookiebanners hver gang man besøger et website. Her er det ganske roligt og frivilligt at handle og de anmeldelser og tilbagemeldinger vi får, kommer uopfordret af sig selv - det er for os den ægte vare og noget vi internt tager meget seriøst.
E-Mærket: NEJ TAK til endnu en profit organisation som INGEN indflydelse har på en reel drift af en Webshop overhovedet - Mange tusinde kroner for at få lavet et testkøb og gennemgået sine handelsbetingelser 1 gang årligt, sikrer næppe en kundebeskyttelse der kan bruges til noget som helst. Vi har passet godt på vores kunder og besøgende siden 2009, og det bliver vi med garanti ved med.
Emballageafgift: NEJ TAK til endnu en hovedløs bureaukratisk fadæse der kun skaber øgede omkostninger for både erhvervsdrivende og forbrugere - det er som om at den kun er opfundet for at holde administrationen kørende og fastholde nogle arbejdspladser - MEN Vi opkræver IKKE vores kunder for dette tiltag som mange gør, da vi simpelthen ikke kan bifalde det på nogen måde - det ødelægger mere end det gavner. Vi sender til gengæld alle de genbrugspapkasser og genbrugspap vi kan komme i nærheden af og bruger sjældent nyindkøbt emballage. Vi er naturligvis medlem af Dansk Producent Ansvar, da vi til alle tider holder lovgivningen på området.
I Karma Shop er det indehaverne selv der sidder bag skærmen, med begge ben på jorden og vi har ingen flyvske intentioner om at være smart i en fart. Vi har selv snuden i alt hvad der har med nethandel og logistik at gøre og her er en aftale en aftale !
Vi byder alle vores kunder hjertelig velkommen ombord :-)
Administration / Kundeservice:
Karma Shop DeLuxe
Skallerupvej 481
DK-9800 Hjørring
Nordjylland - Danmark
CVR DK14954376
Tlf +45 6067 2409
Alle ugens 7 dage: 9:00 - 14:00 (Kun Telefon) - (ikke SMS)
Bliver tlf ikke lige taget - ringer vi tilbage snarest.
Bank: Sparekassen Danmark 9070 - 2074109201
OBS - Vi har IKKE fysisk butik eller lager på adressen.
(Alle afhentningstilbud kan dog afhentes på ovenstående adresse (KUN ifølge aftale)



Se alle vores aktuelle afhentningstilbud
Misbrug af karma-shop.dk medfører øjeblikkelig politianmeldelse og retsforfølgning - uden undtagelse.
Det er IKKE tilladt at kopiere hverken tekst eller billeder fra karma-shop.dk - Disse er underlagt Copyright.
![]()
